De sundhedsmæssige fordele ved ler og træfiberisolering
Et hjem bygget af naturens materialer skaber et bemærkelsesværdigt sundt indeklima, der fremmer både velvære og komfort. Derfor tilbyder vi lerpudsede vægge og loft, ligesom vi isolerer med træfiberisolering. Læs mere om de sundhedsmæssige fordele, du kan opnå i dit hjem, og som hele familien vil nyde godt af.
Du får et helt naturligt klimaanlæg
Ler har en naturlig evne til enten at absorbere eller afgive fugt afhængigt af den aktuelle fugtighed i luften. Det betyder, at en bolig med lerpudsede overflader fungerer som et selvregulerende klimaanlæg på en helt naturlig måde. Der vil aldrig være hverken for meget eller for lidt fugt i din bolig, hvilket fjerner risikoen for skimmelsvamp og husstøvmider.
Roen og duften er bemærkelsesværdig
”Vores gæster bemærker den duft af friskhed og den atmosfære af ro, der dominerer i vores hus. Til daglig nyder vi følelsen af at bo i pagt med naturen og indånde frisk luft inden døre året rundt.”/Anne og Tine, Lejre
Temperaturen i din bolig bliver stabil
Ler er en hygrotermisk masse og kan derfor akkumulere og lagre varme bundet i fugt i løbet af dagen og frigive det om natten. Dette kan mærkes som kølige vægge, når temperaturen stiger, og som varmere vægge, når temperaturen omvendt falder. Det giver husets rum en meget stabil temperatur indendørs, og det reducerer behovet for konstant opvarmning eller køling.
Virkelig god luftkvalitet
Ler er et naturligt materiale helt uden skadelige kemikalier, som samtidig er i stand til at optage de affaldsstoffer og den kemi, som afgasser til luften fra f. eks. møbler, rengøringsmidler, konventionelle byggematerialer osv. Dette betyder også, at lugt fra madlavning og røg hurtigt forsvinder.
Christian Reimnitz dokumenterede i et forskningsforsøg sammen med Syddansk Universitet i 2019 at lerpuds fra Claytec kunne buffe 25-30 % CO2 over natten i et soveværelse imens man sover. Dette har stor betydning for søvnkvaliteten og næste dags overskud.
Lydabsorberende
Ler har også en bemærkelsesværdig evne til at absorbere lyd, hvilket resulterer i et mere fredeligt og støjsvagt miljø. Dette skaber en mere behagelig atmosfære og reducerer stressniveauer. Lerpuds kan pudses på lydabsorberende træfiberplader og dermed reducere støjgener i en bolig. Designpuds kan også udføres med grov struktur, hvilket giver en endnu mere lydadsorberende overflade.
Elektromagnetisk beskyttelse
Ler fungerer som en naturlig barriere mod elektromagnetisk stråling, som kan stamme fra elektroniske apparater og mobilsignaler. Dette hjælper med at skabe et miljø med lavere elektromagnetisk belastning.
Sund bolig
Samlet set skaber et hjem bygget af ler en base/ramme, der understøtter både fysisk og mental sundhed. Dets naturlige egenskaber bidrager til at skabe et miljø, hvor beboerne trives uden de potentielle sundhedsrisici, der kan være forbundet med konventionelle byggematerialer.



Det siger kunderne om os
Skal jeg også bygge din bolig?

Christian Reimnitz er drivkraften bag Level Naturhuse ApS. Han har mere end 15 års erfaring med at bygge med naturmaterialer og over 30 års erfaring i byggebranchen. Han besidder den nyeste viden om at skabe et sundt indeklima og åndbare konstruktioner generelt.
”Et tæt og personligt samarbejde med mine kunder gennem alle byggeprocesser er helt centralt. Jeg har altid tid til at lytte til deres byggedrømme, så vi kan få skræddersyet lige netop den løsning, som passer til deres ideer og budget.”
/Christian Reimnitz




